Paranormal romance: sexede monstre og frie kvinder

Som lovet tilbage i marts følger her endnu et blogindlæg om paranormal romance som jeg, Line, har skrevet speciale om. I marts fortalte jeg om eventyret Skønheden og Udyret som har dannet grundlag for genren, og om hvordan paranormal romance kombinerer klassisk romance og gotisk litteratur. I denne uge vil jeg se nærmere på det mere mørke i genren og kaste lidt lys over hvorfor monstre er så forbandet sexede.

Da Stephenie Meyers Twilight udkom i 2005-2008, var paranormal romance en næsten ukendt genre, og serien delte hurtigt vandene: Nogle elskede de romantiske vampyrer og smægtende shapeshifters, mens andre fandt det grotesk og forkasteligt at en teenagepige ville overgive sig selv til et monster.

Stephenie Meyers Twilight gjorde paranormal romance populært.

Havde historien udspillet sig i en realistisk roman med en seriemorder i stedet for en vampyr, kunne kritikernes respons være berettiget, men på grund af fantasyelementet kan monstrets ugerninger retfærdiggøres: Han er underlagt en forbandelse eller en natur der er anderledes end den menneskelige, og han kan derfor ikke stilles til ansvar for sine handlinger på samme måde som et menneske i den normale verden kunne. Samtidig tiltrækkes heltinden af ham fordi han er magisk – i helt bogstaveligste forstand.

I en tid med kvindekamp og ligestillingsproblemer kan kvinder føle et pres for at være stærke og frembrusende, og det kan være pinligt at indrømme at man læser kærlighedsromaner. Noget peger dog på at det med paranormal romance er blevet lettere at stå ved. Der er ganske vist stadig misforståelser og kritik som den jeg nævnte tidligere, fra folk der ikke forstår genren, men samtidig kan læseren slappe af og vide at det er okay at falde for monstret; han er magisk, og så kan man ikke gøre for det. Monstret er altså ikke et dårligt menneske eller mandschauvinist, men simpelthen forbandet og dermed uden skyld og lige til at elske.

Det overnaturlige tillader at handlinger og karaktertræk der normalt er meget usympatiske, bliver romantiske, og således bliver stalking til kurtisering, og overgreb til forførelse. Jalousi, ejerskabsfølelse og kontrol bliver til kærlighed. På den måde stalker og manipulerer Edward ganske rigtigt Bella i Twilight – men han kan ikke gøre for det; han gør det fordi han er skæbnesvangert forelsket og prøver at beskytte hende.

Monstrets motiv afhænger således af øjnene der ser, og om læseren ser på handlingerne i den kontekst der er vores almindelige verden, eller om læseren accepterer præmisserne for bogens univers. Det handler ikke om at helten forgriber sig på heltinden, men om at hans overnaturlige karisma slår benene væk under hende.

Stolthed og fordom af Jane Austin, udgivet af Simon & Schuster

Stolthed og fordom af Jane Austin, udgivet af Simon & Schuster

Fantasymonstre som vampyren fremstilles ofte som fremmede i samfundet, adskilt fra normer, lov og orden. I Twilight er Cullen-familien meget rig, og alle dens medlemmer ubegribeligt smukke; her sættes ”børnene” uden for regler og forventninger til skolens normale studerende. I rollen som den fremmede bliver monstret både attraktivt og farligt, og han vækker en lyst i heltinden – og læseren – til at dele hans frihed eller lindre hans ensomhed, og en frygt for at hans frihed kan bruges til at gøre skade. Monstrene har en skamfuld hemmelighed samt et rovdyrinstinkt som de må undertrykke, og samtidig har de overmenneskelige kræfter. Dette gør dem identiske med den klassiske romancehelt, fx mr. Darcy fra Stolthed og fordom (Jane Austen, 1929) som er meget rig, men samtidig kold og stolt fordi han værner om en hemmelighed. Det giver heltinden mulighed for at tilgive hemmeligheden, tæmme rovdyrinstinktet og få del i kræfterne.

Fantasygenren anklages ofte for at være eskapistisk, og samme egenskab tillægges gerne den klassiske romance. Som en kombination af de to kan paranormal romance anklages for det samme, men hvis man ser på genren som en reaktion på vores samtid, opfordrer den måske netop til psykologisk arbejde med hverdagens problemstillinger, vold i forbindelse med sex samt kvinders selvstændighed og evne til at agere. Det kan paranormal romance fordi historierne udspiller sig i omgivelser der både ligner vores almindelige verden, og som samtidig er på sikker afstand fra virkeligheden.

Man kan også se længslen efter monstret, særligt vampyren, som et udslag af kvinders ønske om ligestilling. I ældre værker kurerer heltinden monstret og gør ham menneskelig, men i mange moderne paranormal romances, herunder Twilight, ønsker heltinden selv at blive vampyr, og i mange af fortællingerne opnår hun det til sidst. Ligesom helten i klassiske romances ender med at dele sin velstand med heltinden, deler vampyren sin udødelighed og sin overmenneskelige styrke med hende.

Ved selv at blive et monster eller ved at tage del i monstrets liv kan heltinden løsrive sig fra samfundet på en måde som hun ellers ikke kunne. Også seksuelt. På den måde bliver paranormal romance et udtryk for at det der før var farligt og forbudt, kan leve hånd i hånd med det sikre, monogame forhold.

Vampyren bliver symbolet på det stærke og magtfulde, egenskaber der i vores samfund som regel tillægges mænd, men i paranormal romance bliver disse egenskaber opnåelige for den kvindelige hovedperson. Heltinderne bliver ligeværdige med deres monstermænd, og de kan overvinde dem – ved at tæmme monstret – samtidig med at det er okay en gang imellem at slippe kontrollen og underlægge sig manden i et romantisk eller seksuelt forhold.

Genren åbner for en både-og-løsning i stedet for den enten-eller-model som ofte fremstilles i medierne eller på arbejdsmarkedet hvor kvinden må vælge mellem at konkurrere med manden for at opnå ligestilling eller at underlægge sig ham. Paranormal romance giver på den måde håb om en virkelighed hvor kvinden ikke konstant skal kæmpe for at bevare samfundets respekt, og den kvindelige læser får dermed noget at spejle sin hverdag i.

Ellekongen (2017) er første bind i serien Tågespind.

Ellekongen er paranormal romance i 1700-tallets Danmark.

I Norden har vi tradition for at fortælle historier om de underjordiske, og i sin roman Ellekongen gør Signe Fahl netop det. Her får den fornuftige malkepige Karen vendt op og ned på sit liv da hun møder den mystiske Daniel som både bringer glæde ind i hendes kedelige hverdag og udfordrer hende til at drømme og ønske sig mere af livet.

Ellekongen er første bind i serien Tågespind, en af meget få danske paranormal romances og næsten så dansk som det kan blive med 1700-tallets bondesamfund.

Blogindlægget er skrevet af Line Lybecker

Tags: , , , , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. At tæmme udyret – fra 1756 til i dag - Ulven og Uglen - 5. oktober 2017

    […] her. Jeg kunne nemlig blive ved at snakke, og det skal jeg ikke. I stedet vender jeg tilbage med mere nørdet information om genren på den anden side af sommerferien når vi nærmer os udgivelsen af Ulven og Uglens første […]

Skriv et svar