At tæmme udyret – fra 1756 til i dag

I dag har den nye filmatisering af Disneys Skønheden og Udyret præmiere, og det er vi i hvert nogen her på forlaget der har set frem til. Udover at tegnefilmen fra 1991 er noget af det ypperste (i min subjektive vurdering), så betyder Skønheden og Udyret, eller måske rettere La Belle et la Bête, noget særligt for fantasygenren. Den er nemlig ophav til den efterhånden ret kendte undergenre som i dag betegnes paranormal romance – på dansk overnaturlig kærlighed, om man vil.

"Disneys

Disneys Skønheden og Udyret, 2017

Jeg, Line, skrev speciale om genren, og lige siden har jeg glædet mig til at få lejlighed til at dele min viden med jer, så her kommer lidt af den. Enjoy!

Det oprindelige eventyr
La Belle et la Bête udkom i 1756 som en del af forfatteren Jeanne-Marie LePrince de Beaumonts udgivelse Magasin des enfans, ou dialogues entre une sage gouvernante et plusieure de ses élèves. Siden er historien blevet fortolket på mange forskellige måder, men mange kender den nok bedst i Disneys version som faktisk ligger overraskende tæt på Beaumonts original.

I den oprindelige historie er Belle ikke enebarn, men har tre brødre og to ældre søstre. Den opblæste Gaston fra Disneys version er ikke at finde, men hans rolle som historiens skurk overtages af søstrene. De ønsker ikke at få Belle for dem sig selv, men er misundelige på hende og forsøger at gøre udyret vred så han vil spise hende, og de kan slippe af med hende.

Belle var dog allerede i 1756 en klog pige med næsen i en bog og hjertet på rette sted, og hun vælger ligesom i Disney-versionen at ofre sig selv i bytte for farens liv. I Beaumonts originale tekst bliver faren fanget af udyret fordi han plukker en rose i slotshaven for at tage den med hjem til Belle. Hun ønskede sig inden hans afrejse en rose, og hun ræsonnerer derfor at hun må tage hans plads fordi han ikke skal dø på grund af hende.

Paranormal romance
I 1756 var La Belle et la Bête selvfølgelig bare et eventyr fordi paranormal romance-begrebet på daværende tidspunkt endnu ikke var opfundet. Genren som vi kender den i dag, så først dagens lys i 1980’erne med værker som Anne Rices The Mummy (1989). Kærlighedsplottet med skønheden der møder og tæmmer udyret, er dog det mest almindelige i romance-genren generelt, men i paranormal romance er tematikken blevet noget mere bogstavelig. I traditionel romance kommer udyret kun til udtryk i en ubehagelig personlighed eller lignende uønskede egenskaber.

Stolthed og fordom af Jane Austin, udgivet af Simon & Schuster

Stolthed og fordom af Jane Austin, udgivet af Simon & Schuster

I modsætning til mange traditionelle romances (og Disney-film) bliver Belle og udyret venner før de bliver kærester/forelskede. Dermed vælger Belle selv sin skæbne i stedet for bare at overgive sig med det samme. Denne tendens er udbredt i paranormal romance – og ses også i store klassiske kærlighedsfortællinger som fx Jane Austins Stolthed og fordom (1813) – hvor hovedpersonerne ofte ikke bare starter som venner, men faktisk ikke kan lide hinanden, og hvor kærligheden og hengivenheden først opstår efterhånden som de lærer hinanden at kende.

Dette er også tilfældet i Stephenie Meyers Twilight (2005-2008) hvor hovedpersonen Bella først tror at vampyren Edward hader hende uden at kende hende, men senere opdager at han ikke kan udstå at være i rum med hende fordi hendes blod dufter alt for godt. Twilight gav for alvor liv til paranormal romance-genren som indtil da ikke havde fået særlig meget opmærksomhed.

Paranormal romance kan opsummeres som en fortælling med fokus på den seksuelle og overnaturlige tiltrækning mellem en mand og en kvinde, fra de møder hinanden første gang til de har opnået den lykkelige slutning. Fortællingen kan foregå i fortiden, nutiden eller fremtiden i en verden der ligner vores, men som indeholder elementer der ikke kan findes i vores kendte virkelighed.

Grænsen mellem rædsel og lyst
Udover sit slægtskab med fantasy – hvorfra genren har sine overnaturlige elementer – har paranormal romance også gode rødder i de gotiske romaner. Herfra har genren bl.a. arvet spillet på den hårfine grænse mellem rædsel og lyst samt valget mellem den lyse, og oplagt gode, mand og den mørke, og oplagt farlige, mand som begge viser sig at være det modsatte af hvad de giver sig ud for, samt den gotiske skurk. I paranormal romance er skurken blevet tæmmet og transformeret til den farlige mand som kvinden ender med at vælge, og som viser sig at være god.

La Belle et la Bête af Jeanne-Marie LePrince de Beaumont

La Belle et la Bête af Jeanne-Marie LePrince de Beaumont

Allerede i Beaumonts La Belle et la Bête satte Belle ord på dette og fortalte udyret at nok er han et udyr, men mange mennesker fortjener den titel mere end han gør, fordi de er grimme i hjertet, mens han kun er grim udenpå.

Paranormal romance adskiller sig dog også fra den gotiske roman idet heltinden dér dåner og græder, og så må manden komme springende og redde hende. Nu er kvinden derimod handlekraftig og træffer sine egne valg – hun har ikke længere brug for at blive reddet, men derimod er det ofte hende der redder helten. Hun redder ham også fra ham selv idet hun ”tæmmer udyret” og får det menneskelige frem i ham. I Skønheden og Udyret sker det helt bogstaveligt idet hendes kærlighedserklæring ophæver forbandelsen, og han forvandles tilbage til menneske.

I den gotiske roman er heltinden bange for skurken, og i ordinær romance er hun bange for at få knust sit hjerte. I paranormal romance vækker helten begge former for angst fordi han både er elsker og skurk. At lade monsteret bliver elsker åbner derudover også for andre muligheder, fx i forhold til at krydre den lykkelige monogame slutning med lidenskab og spænding.

Paranormal romance kan ses som en moderne efterkommer af den gotiske litteratur eller måske endda en genkomst af denne, men med et større fokus på kærlighed og lyst frem for rædsel.

Genren flirter med andre ord med det unævnelige og går efter at chokere sine læsere samtidig med at den søger at tilfredsstille tabubelagte ønsker og fantasier. Det er en af grundene til at fx Twilight har fået så hård kritik, men det vil jeg ikke komme ind på her.

Jeg kunne nemlig blive ved at snakke, og det skal jeg ikke. I stedet vender jeg tilbage med mere nørdet information om genren på den anden side af sommerferien når vi nærmer os udgivelsen af Ulven og Uglens første paranormal romance: Signe Fahls Ellekongen – Tågespind 1.

Tags: , , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Paranormal romance: sexede monstre og frie kvinder - Ulven og Uglen - 5. oktober 2017

    […] om paranormal romance som jeg, Line, har skrevet speciale om. I marts fortalte jeg om eventyret Skønheden og Udyret som har dannet grundlag for genren, og om hvordan paranormal romance kombinerer klassisk romance og […]

Skriv et svar