Science fiction og fantasy

På lørdag, d. 13. april, tager Ulven og Uglen afsted til Sci-fi-con i Randers. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi udgiver fantasy og ikke science-fiction. Men de to genrer har meget tilfælles, så derfor pakker vi vores fantasybøger og dukker op! For at fortælle præcis hvor meget science fiction og fantasy har tilfælles, har vi inviteret lidt af en ekspert på området til at skrive dagens blog. Mette Lauritzen blogger normalt hos Litteraterne. Her fortæller hun om sine interesser for både at læse og skrive – bl.a. indenfor genrerne science-fiction og fantasy. Hun er desuden cand.mag. i litteraturvidenskab og har skrevet bacheloropgave om science fiction og dystopi, samt speciale om fantasy og verdensopbygning. Det kan kun blive godt!

Sci-fi-conEt element af noget fantastisk
Science fiction-genren hører under betegnelsen ’fantastisk litteratur’ sammen med fantasy og horror. Det de tre genrer har tilfælles er et element af noget ’fantastisk’, i betydningen ’uvirkeligt’, som vi ikke finder i realismen, men hvad det element er, kan være meget forskelligt fra genre til genre og behandles forskelligt.

Science fiction er en ret bred genre, men som hovedregel kan man sige, at genren næsten altid foregår i et samfund placeret engang ud i fremtiden, og det er ofte et samfund, som har en teknologi, der er mere veludviklet end i læserens samtid. Ofte foregår handlingen i en verden, der minder meget om læserens, men som på en eller anden måde alligevel adskiller sig fra virkeligheden ved eksempelvis at indeholde tidsrejser eller fremtidig teknologi. Handlingen foregår så at sige i en verden, der på forskellige måder er mærkværdiggjort, men som stadig opretholder en vis form for troværdighed. Denne troværdighed forsøger science fiction-genren at opretholde ved, at det, der mærkværdiggøres, skal være muligt, eller i det mindste tænkeligt, inden for det verdensbillede, som vores eget samfund og civilisation er bygget op om, så som den moderne videnskab.

I fantasy arbejder man også med mærkværdiggørelse, men her vil det omvendt forklares med noget overnaturligt og umuligt, ofte magisk. Verdenen vil også oftere være en hel anden afskåret verden, og ikke en verden vi forbinder umiddelbart med vores egen – måske er der talende dyr eller helt andre arter så som elvere eller drager. Grundlaget for verdenen bliver magi over teknologi, og derfor ser vi også ofte, at fantasysamfund går tilbage i tid, ofte med middelalderlige miljøer, i stedet for frem i tiden som i science fiction.

Bøger der viser os vores verden
Traditionelt har man set på science fiction som en genre, der i udgangspunktet benytter sig af ideer, som stammer fra de såkaldte ’hårde’ videnskaber. Derfor navnet ’science’ fiction. Det kan være fysik, hvor vi i teorien kan skabe tidsrejser, astronomi, hvor vi kan besøge andre planeter og måske møde liv, eller biologien, hvor eksempelvis genmanipulation skaber fascination og frygt. Men dette er ikke ensbetydende med, at science fiction udelukkende benytter sig af disse ’hårde’ videnskaber. Det humanistiske og samfundsvidenskabelige ses også tydeligt i genren, især i undergenren dystopi, som kritiserer den retning læserens samtidige samfund er på vej hen i politisk, etisk og rent menneskelig forstand.

Solsystem

Christina E. Ebbesens fantasyroman, Sumpbaronens rejse, foregår på planeten Aretz. Men ifølge Mette er det ikke det, som gør, at romanen har noget tilfælles med sci-fi – det er derimod samfundskritikken.

Dystopien kommer af utopien, som er en genre, der forsøger at beskrive ’det gode sted’, mens dystopien er det modsatte: ’det værst tænkelige sted’. Ikke alt dystopi er science fiction, ligesom ikke alt science fiction er dystopi, men de hænger ofte sammen. Dystopien behandler konflikter i mennesket selv og vores forhold til samfundsstrukturer. Det er en advarende genre, som konfronterer os med lignende, men lidt anderledes samfund end dem, vi kender. Vi læser dystopiske bøger og indser, at nogle af de ting, der sker, faktisk ikke er så langt væk fra det, vi selv oplever i vores verden. Selvom dystopier for det meste er sat i en fiktiv fremtid, er det klart for os som læsere, at det er konkrete problemstillinger, som vi selv har i dag, eller frygter vi får, der tages op. Ofte mister individet kontrollen på forskellige niveauer. Det kan både være politisk med en tyran, der har alt magten, som vi ser det i Suzanne Collins populære serie The Hunger Games, eller det kan være en frygt for at miste retten til privatliv, endog egne tanker via overvågning eller manipulation, som i klassikeren 1984 af George Orwell.

Fantasy gør lidt af det samme. De verdener, som fantasygenren opbygger, afspejler nemlig også ofte læserens samfund, blot på en anden måde. I fantasy forvrides virkeligheden og spejles tilbage til læseren i en ny frisk udgave, sådan så man kan læse uden forudantagelser eller fordomme. Med opdigtet race-, art-, etnicitet- eller kønsdiskrimination, som ikke er en en-til-en gengivelse af virkeligheden, formår fantasy at snige sig udenom de fordomme, læseren eventuelt måtte have, og derved kritisere samtiden. Her kan et eksempel være hadet mod ’mugglere’ og ’mudderblod’ i J.K. Rowlings Harry Potter bøger.

Da det også ofte er politiske og etiske problematikker, som tages op i fantasy, kan science fiction elskere nemt finde glæde ved en lang række fantasyuniverser, ligesom fantasynørder helt klart vil kunne få flere gode læseoplevelser med science fiction-genren. Som I nok har læst jer frem til, så minder de to genrer en del om hinanden. De benytter begge det ’fantastiske’ og ’mærkværdige’ som grundlæggende greb og kredser om de samme emner, men behandler dem på hver deres måde.

Tak til Mette for dagens blogindlæg! Husk at kigge forbi Litteraterne hvor Mette normalt blogger. Hvis du vil vide mere om forholdet mellem science-fiction og fantasy, kan du også læse vores tidligere blogindlæg om, hvordan Star Wars ligger på grænsen mellem de to genrer.

Ses vi på Sci-fi-con? Det håber vi!

Tags: , , , , , , , , ,

Ingen kommentarer

Skriv et svar