Børn, voksne og fantasy

Dagens blog er skrevet af Kathrine Bach Pachniuk fra bogbloggen Bibliotekattens bøger, som optakt til hendes debat på kulturnatten d. 13. oktober. Kathrine dykker ned i nogle af de fordomme vi som læsere har opbygget til fantasy genren.

Profilbillede for bloggen Bibliotekattens bøger

Kathrine  Bach Pachniuk fra Bibliotekattens bøger

Fantasy bliver ofte automatisk afskrevet som enten ren eskapisme eller for børn – eller eskapisme for børn. Men intet kunne være længere fra sandheden. Fantasy er ikke en flugt fra den virkelige verden – det er en måde at forstå den på.

Fantasy er for mig opgøret mellem det gode og det onde. Selvom det pakkes ind i elvere og drager, så handler det ofte i virkeligheden om at finde sig selv – overvinde en selv og flytte egne grænser.

Rejserne ned i fantasyromaner er, uanset om rejserne er i fysisk forstand fra et sted til et andet eller en mental rejse, identitetsudviklende. Det er de også for læseren, så vi behøver ikke selv at rejse til Mount Doom eller forklæde os som drenge for at blive riddere ligesom Alanna i Løvindens sang 1 – vi kan få oplevelserne ved at læse om dem og lærer både empati og os selv at kende.

Løvindens sang 1 udkom oprindeligt i 1983

Løvindens sang 1 udkom oprindeligt i 1983

For nu at vende tilbage til det med at fantasy er for børn. Det er ikke forkert. Fantasy er super populært blandt børn. Børn, især de yngste, har svært ved at forstå, at andre ikke kan lide de ting, de selv kan lide. Det er et abstraktionsniveau, de ikke har mestret til fulde endnu. Det er derfor vigtigt at læse for og med børn – bøger er en vej ind i en andens hjerne, en måde at forstå verden fra et nyt perspektiv.

I fantasy er det ofte en helt ny og anden verden læseren præsenteres for. Det har en helt særlig appel, fordi de regler, der normalt gælder, er sat på pause, mens man læser. Selvom problemerne er komplicerede, så gør de spændende rammer, at barnet ikke mister interessen. Monstrene i fantasy bliver synonym med problemer i barnets egen verden – når Fred og George gør oprør mod Umbridge i Harry potter-bøgerne, så lærer barnet at sige fra og ikke finde sig i mobning. Når helten ikke stikker af fra en udfordring, lærer barnet at problemer skal løses, ikke ignoreres.

Harry Potter 1-3 (eng)

Harry Potter-bøgerne af J.K. Rowling

For mange af os er fantasy ikke bare en fase. Som 30+ lægger vi ikke fantasy bøgerne på loftet og starter en ny med filosofiske romaner, hvor en død fisk repræsenterer et forhold, der er gået i stykker. Mange af os tager fantasy med os op gennem hele livet. Det betyder ikke, at vi ikke kan læse filosofiske romaner med fisk, men der er ingen grund til at tro at fantasy læsere ‘vokser fra det’.

Fantasy er ikke kun for børn. Som 33-årig læser jeg stadig regelmæssigt Harry Potter – ikke fordi jeg ønsker mig tilbage til at være 11 år gammel, men fordi temaerne og historien stadig idag er relevante og underholdende som voksen. Og der udkommer hele tiden nye og fantastiske fantasyromaner – både for børn, unge og voksne.

Fantasy tager os for en tid ud af den kendte civilisation til en myriade af verdener hvor magi og forundring er i højsædet. Hvor vi ikke er magtesløse overfor terror og ondskab, en verden hvor vi kan bekæmpe dragen med et magisk sværd fremfor et læserbrev i Politiken.

Blogindlægget er skrevet af Kathrine Bach Pachniuk.

Tags: , , , , , , ,

Ingen kommentarer

Skriv et svar