”Jeg elsker når det uskyldige og ufarlige i virkeligheden er det der er mest grotesk og dødeligt” – interview med C. A. Wolters

I morgen udkommer C. A. Wolters debutroman Den som hvisker, som er første bind i serien “Det røde daggry”. Den som hvisker er en bog om magtforhold, nekromanti, ambitioner og mørkt begær, og i anledning af udgivelsen har vi interviewet forfatteren om skriveprocessen, hendes karakterer, det mørke og hendes univers.

Cecilie

C. A. Wolters debuterer med Den som hvisker – første bind i trilogien “Det rød daggry”. Mød hende til Fantasyfestivalen i morgen, hvor vi holder bogreception.

”Kiel og Shiroins univers er præget af magtspil, nekromanti og racekonflikt,” fortæller Cecilie. ”Det er en grum verden, inspireret af asien, Europa og Rusland, hvor ingen rigtigt er ’de gode’ og ingen rigtigt er ’de onde’ – for det er sådan vores virkelige verden er. Den er selvfølgelig også præget af min egen fascination af det dystre og det ’ægte’ og jeg har udelukkende opbygget deres lille univers ud fra hvad jeg finder interessant (aka. Blod, sex, sværd og spøgelser).”

At Cecilie har en forkærlighed for det mørke og det uhyggelige er ingen hemmelighed, og hun har før huseret her på bloggen, om netop dette emne – du kan læse hendes indlæg her – og det er altså på denne dystre baggrund at historien får lov at folde sig ud:
”Handlingen, og kernen af den, ligger i mødet mellem to ’skurke’, og formålet med deres rejse igennem de ti kongeriger er sådan set at sætte læserens eget moralske perspektiv på spidsen.
Vi bliver forelskede i Kiel og Shiroin, fascineret af deres romance, vi lader os fortrylle af det der på overfladen synes dysfunktionelt, og vi kommer til at holde med dem, til trods for at vi ved at deres valg og motivationer ikke er heroiske.
Vi ved godt at de er egoistiske. Vi fornemmer at de er ’de onde’, men vi bliver ved med at læse.”957CB461-C07E-49A1-B995-3C7798F05FDC

Netop dette valg af karakterer, der hælder til den moralsk tvivlsomme side er det, der gør bogen til sin helt egen:
”Selve handlingen er faktisk ’bare’ en klassisk Lord of the rings-quest, vi skal fra A til B, men vi ser kun den rejse (og hele bogen) indefra Shiroins hoved, så på den måde er det ikke så klassisk igen. Episk fantasy har uendeligt mange tråde der spinder over hele verdener, og derfor bliver vi ofte nødt til at hoppe rundt i hovedet på mange karakterer for at vide hvad der sker rundt omkring, men i det her tilfælde var min intention altid at zoome helt ind i knoglerne på én karakter, Shiroin, og opleve hendes personlige udvikling og perspektiv.”
Cecilie fortsætter med et drilsk glimt:
”Det giver også en vidunderlig mulighed for at ’lyve’ overfor læseren og lege med den upålidelige fortæller. Vi ved kun det som Shiroin ved, ser kun det som hun ser, og dog: Hun fortæller os nemlig heller ikke alting. Jeg kan afsløre at de følgende to bøger i trilogien kommer til at være anderledes opbygget, men af en super spændene grund i den samme boldgade. No spoilers. But I love the twist.”

At mørket og det onde fascinerer mennesket er ikke noget nyt, men hvad skal vi egentlig bruge alt det mørke til? Hvad er det, det kan?
For Cecilie er svaret klart – det er en form for bedrag når vi ikke har den mørke side med og anerkender at den er en uundgåelig del af vores liv og at den skaber moralske dilemmaer der er super vigtige at have med. Hun fortæller om sine egne læseoplevelser:
”Jeg startede med at læse YA da jeg var omkring de 20, så altså lidt sent, og jeg slugte bøger som Ember in the ashes, Shadow and Bone, Raven Boys og mere til – og selvom de håndterer både traumer og dysterhed, manglede jeg altid lidt det der klamme mørke som dykker helt ned i menneskets moralske dilemmaer.
F.eks. læste jeg
Throne of glass og blev voldsomt skuffet over at den seje assassin var så ærgerlig over at hun havde slået folk ihjel. Ja jeg ved hvordan det lyder, men der manglede noget ’walk’ efter al den ’talk’, og det føltes også belærende og hvidkalket. Altså som om forfatteren var meget bevidst om hvilke værdier de skulle give videre, og det irriterede mig.
Det bliver for opstillet og utopisk og meget svært for mig som person at forholde mig til, og jeg tror ikke jeg er alene om dét. Jeg håber og ønsker at den her bog vil falde i hænderne på dem som tænker og føler lidt som jeg selv her i verdenen, og at de læsere så vil føle sig lidt mindre alene og misforståede i mine karakterers selskab… det også derfor bogen er dedikeret til dem.
Det mørke tilføjer et perspektiv, et slags lag ovenpå værket, i min optik. Det udfordrer læseren. Det pirrer læseren. Det forlanger noget tilstedeværelse hos læseren og den proces er det der for mig gør en bog til en oplevelse, men” tilføjer Cecilie, ”det kan selvfølgelig også blive for mørkt og deprimerende så der bliver nødt til at være en balance mellem det lyse og det mørke.”

Men midt i den balance mellem lys og mørke og moralske dilemmaer tages også andre vægtige emner op: I Den som hvisker skal Kejserdatteren Shiroin delvist på grund af sit køn kæmpe for at vise sit værd. Om køn og magt fortæller Cecilie:
”Shiroin er den allerførste kvinde (som vi ved af) der er blevet født i den rene linje der skal spores tilbage til Førstekejseren og derved imperiets opbyggelse – hun er enearving og tronen er retmæssigt hendes. Dog er hun kun nitten somre gammel og ikke synderligt diplomatisk anlagt og da den store racekrig med elsalvianerne (vampyr-agtige nekromantikkere) bryder ud, så er det naturligt at de ti konger i imperiet tvivler på hendes evner.
Hun er aldrig blevet oplært i at være regent (det viser sig at hendes fader kejser Korudo har en ret god grund til dette) og hun må kæmpe en kamp for at overbevise kongerne om hendes værd – ikke blot på baggrund af sit køn, men også fordi hun altid har været en outsider i sit eget hjem.”

På denne måde er Shiroins person og tvivlsomme karakter groet naturligt frem som funktion af svigt og en kamp for at vise sit værd:
”Jeg kunne rigtigt godt lide at alting var imod Shiroin som karakter, både udefra og indefra, og det igen afspejler jo også virkeligheden: Kvinder som køn skal ofte bevise tifold af hvad mænd skal i mange arenaer – især i politisk magtspil. Vi skal kunne alting lige godt (mor, magtsymbol, sexobjekt og urimelig intelligens), og vi skal konstant kæmpe kampen mellem samvittigheden og hvor egoistisk man har lov til at være som kvinde.”
Cecilie uddyber om Shiroin som karakter:
”Det var et bevidst valg at Shiroin skulle være en kvinde som netop er egoistisk og til tider følelseskold. Det gør hende til en usympatisk karakter som hverken passer på madonnaen eller moderen som arketype. Hun har dog også nogle klassiske kvindelige træk idet hun er ung og med en skjult sexappeal og hun kan i øvrigt fremstå uskyldig og lillepige-agtig. Det udnytter hun til at komme frem i verdenen.
Jeg elsker når det tilsyneladende uskyldige og ufarlige i virkeligheden er det der er mest grotesk og dødeligt.”

De bedste karakterer er dem, vi ikke kan lade være med at holde af – også selvom de objektivt er dårlige mennesker. Det er forfatterens kærlighed til karaktererne der skinner igennem, og det er noget Cecilie kender til:
”Skrivning for mig er at skabe et rum hvor jeg kan være sammen med mine karakterer. Jeg elsker dem for alle deres fejl og når jeg er i deres univers, kan vi tale sammen (til trods for at deres empatiske center er lidt underudviklet).
Bogen her var et lykkeligt uheld. Jeg skrev bare en scene og så kunne jeg ikke stoppe igen. Jeg kommer faktisk til at savne mine karakterer når jeg ikke skriver og det er grunden til at jeg bliver nødt til at komme tilbage til dem — igen og igen.
Når trilogien er færdig, er jeg sikker på at jeg ikke er færdig med Kiel og Shiroin.”

Cecilie fortæller at bogens tilblivelse var en lang og magisk fortælling i sig selv:
”Bagerst i bogen har jeg da også været så fræk at fortælle om det i detaljer. Jeg skrev den oprindeligt på engelsk og fik med hjælp af en sponsor (Jesper Lerche) betalt for en vidunderlig oversætter (Louise Thustrup) til at oversætte bogen i grove træk. Allerede i dén process fik jeg gennemarbejdet plottet sammen med en slags redaktør, men det var først da jeg mødte den geniale redaktør Freja (Pandamis) Løvhøj at jeg kom i dybden med finpudsningerne.
Hun havde læst bogen på engelsk først og kendte dermed den oprindelige stemme og hensigt. Frejas input og støtte var helt uundværlig: Der blev spottet plothuller, pace-problemet og plot-muligheder og sammen fik vi stablet hele historien sammen sådan som den står i dag.
Det hjalp også gevaldigt på motivationen gennem hele forløbet at Jesper, Louise og Freja alle var helt med på fortællingen i alle dens grumme og smukke øjeblikke — og at de oprigtigt holdt af karaktererne, lige som jeg.”

Vil I vide mere om Kiel og Shiroin, så kan I finde den i vores shop eller finde den til messepris på Fantasyfestivalen, hvor vi holder reception for Den som hvisker i morgen kl. 13.30 på Ulven og Uglens stand.

53D5746A-E058-4CD2-B93D-825A5B9992AD

Tags: , , ,

Ingen kommentarer

Skriv et svar