Fra bog til tv-serie: Hvad har vi at glæde os til?

I kølvandet på Game of Thrones’ tv-succes, er der fulgt en kæmpe interesse for at bringe fantasylitteraturen til den lille skærm. Tv-serieformen har længe haft ry for at være mindre prestigefyldt end filmen, men det er der blevet ændret på de seneste år, og serieformatet er nu i høj grad blevet en eftertragtet form. Med så mange timer til rådighed, kan det lade sig gøre at udfolde et univers på helt anden vis, end en to timers film kan gøre – og fantasygenren har fået lov at leve et rigt liv gennem denne fortælleform.

Serier som Game of Thrones, Vampire Diaries, Merlin, Teen Wolf, Once Upon a Time, Outlander, samt utallige flere, fylder en masse på de kendte streaminghjemmesider. Der er altså nok at vælge imellem for fantasyelskere, og der kommer heldigvis endnu flere til i det kommende år, som man allerede nu kan gå og glæde sig til. Derfor vil i dag på bloggen tage et kig på hvilke bøger, der hopper fra bogsiderne og ud på skærmene i 2019.

dsc_0776-2

The Fifth Season er første bog i Broken Earth trilogien. Alle tre bøger i serien har vundet en Hugo Award for “bedste roman”.

Jeg bliver aldrig træt af at tale om N.K Jemisins The Fifth Season, og snart har vi fornøjelsen af at se værket komme til live i et nyt medie! The Fifth Season foregår i en tid, hvor verden med jævne mellemrum rammes af naturkatastrofer, de såkaldte femte årstider. Befolkningen bruger hele deres liv på at forberede sig på disse, og bygger deres samfund op derefter. Der eksisterer en konstant frygt for jorden under menneskets fødder, da verden er plaget af hyppige jordskælv. De eneste der kan holde disse jordskælv stangen er de særlige orogenes, hvis genetik tillader dem at kontrollere jordmasser og vibrationerne heri. Det betyder også at orogenes kan skabe jordskælvene, og disse mennesker er derfor genstand for frygt, diskrimination og bliver systematisk undertrykt og udnyttet af den regerende instans.

dsc_0960-1

The Obelisk Gate og The Stone Sky er hhv. anden og tredje bog i serien. Hele serien er udkommet ved forlaget Orbit.

The Fifth Season er unik, både i sin måde at håndtere racisme og økokritik, men også i sine fortælletekniske virkemidler. Vi følger tre kvinders historie: den ældre Essun, den unge rebelske Syenite, og den lille pige Damaya, og deres liv i en verden der både hader, frygter og er afhængige af dem. Essun, som vi starter historien hos, bliver særligt interessant at se formidlet til tv. Hendes historie fortælles nemlig fra en anden-persons synsvinkel. I stedet for de to klassiske ”jeg” eller ”han/hun”, beskrives Essuns tanker og handlinger med det mere distancerede ”du”. Det kan både lyde som om en tredjepart fortæller os om Essun, men også som om Essun taler til sig selv: ”du ved”, ”du siger” osv. Denne anderledes måde at tilgå en karakter, er ikke let at overføre til tv, og derfor bliver det ekstra spændende at se, hvilke virkemidler der tages i brug, for at give os samme indtryk af karakteren.

good-omens

Good Omens er udgivet ved forlaget Gollancz i England og forlaget Workman i USA.

Vi kan også se frem til en tv-adaptation af Neil Gaiman og Terry Pratchetts kultklassiker Good Omens. Romanen centrerer sig omkring to karakterer: dæmonen Crowley og englen Aziraphale, der er godt tilfredse med deres magelige tilværelse på jorden. Derfor bliver de nødt til at skride til handling, da antikrists’ komme, truer med at ødelægge verden og dermed også sætte en kæp i hjulet på englen og dæmonens hverdag og venskab. Filmatiseringen har Neil Gaiman som en af frontmændene, og indeholder materiale som han og Pratchett allerede havde klargjort til et tidligere filmatiseringsprojekt, der ikke blev til noget. Derfor skal man indstille sig på, at tv-versionen formentlig ikke kommer til at følge bogen til punkt og prikke, men også bliver en udforskning af Gaiman og Pratchetts større univers.

dsc_0242-1

His Dark Materials er udgivet ved Scholastic

Der går sjældent lang tid imellem, at jeg vender tilbage til His Dark Materials af Phillip Pullman, og i dag er ingen undtagelse. Den første bog i serien, Northern Lights, blev filmatiseret for første gang i 2007 under navnet The Golden Compass, men bliver nu udfoldet i en ny form. I bogen følger vi Lyra Belacqua, der bor på Jordan College og som kommer i besiddelse af et højst mærkværdigt instrument, nemlig et ”alethiometer”. Instrumentet har noget at gøre med det mystiske ”dust”, som alle hvisker om i det skjulte, og hvis væsen Lyra kommer til at blive mere og mere involveret i. His Dark Materials er altid interessant at se i en adaptation, fordi der er så markant forskel i aldershenvendelse på de forskellige bøger. Hvor Northern Lights tager mest form af en børnebog, har The Subtle Knife og The Amber Spyglass noget helt andet at byde på. Selvom temaer som religionskritik og dødelighed også optræder i den første bog, så udfoldes det markant mere i de følgende bøger. Derudover bliver handlingen mere svævende og diffus, idet vi bevæger os væk fra vores egne velkendte verdener. Filmen valgte kun at fokusere på den mest børnevenlige del af trilogien, og derfor kan man håbe på, at tv-serien vælger også at prøve kræfter med de mere svært tilgængelige dele af bogserien.

Vi kan selvfølgelig heller ikke glemme The Lord of the Rings tv-serien. Endnu et værk, der fik lov at være film først, og det bliver sikkert svært ikke at sammenligne de to. Serien skulle efter sigende ikke kun beskæftige sig med materialet som filmene tog fat i, men også dele af Tolkiens mange apendix. Der er forskellige spekulationer om hvad serien præcis kommer til at omhandle, men muligvis kommer hver sæson til at beskæftige sig med en ny karakter – heriblandt en ung Aragorn i første sæson.

dsc_0175

The Lord of the Rings er udgivet ved forlaget Allen & Unwin. Lidt læsning til efteråret iblandt efterårsfarver.

Filmatiseringer kan både være genstand for nostalgi, skuffelse og begejstring. Uanset hvad, er det altid spændende at se hvordan skaberne af film- og tv-adaptationer vælger at fortolke et værk, og hvad de har bedømt som det vigtigste i universerne. Hvordan man reagerer på valgene der er truffet, afhænger i mange tilfælde af, hvordan man betragter en teksts rejse ind i et andet medie. Er troskab mod bogen det vigtigste? Eller handler det om at fremkalde den følelse og stemning, der er kendetegnende for Hogwarts, Middle Earth, Fantastica eller Oz? Hvad man søger efter i en adaptation af en roman, er af og til svært at sætte en finger på. Derfor kan det være gavnligt ikke at stræbe efter mest mulig lighed med romanen, men at tilgå disse film og serier som fortolkninger, der skal bedømmes i deres egen ret. De har deres rødder i et tekstligt materiale, men film, tv og tekst kan bidrage med vidt forskellige ting, og må derfor i mange tilfælde vurderes ud fra deres egne præmisser.

Ingen kommentarer

Skriv et svar