Dungeons and Dragons: Moderne mundtlig historiefortælling

Historiefortælling kan ske i et væld af forskellige former. Romanen, novellen og digtet er tit de første man kommer til at tænke på. Ligeledes dukker teateret, film- og musikverdenen op, som oplagte måder at formidle en historie. I dagens blogindlæg vil vi dvæle ved en lidt anderledes måde at fortælle, som blev skabt i 70’erne, men som de seneste år er blevet tiltagende populær. Her hentyder jeg til hvad vi kalder bordrollespil eller ”Pen and Paper Role Playing Game”.

Dungeons and Dragons 1st edition

Dungeons and Dragons Regelbog er udgivet ved TSR, Inc. i 1991.

Den mest internationalt kendte form for bordrollespil hedder Dungeons and Dragons (D&D) og blev i årene efter dets skabelse i 1974 genstand for megen furore. Unge mennesker begyndte at spærre sig inde i familiens kælder flere dage i træk for at tale om fremmede verdener og sære skabninger. Konklusionen blev i mange tilfælde, at der var tale om djævledyrkelse. Der blev sågar lavet en film med titlen Skullduggery, hvori djævlen udnytter et sådant spil til at gøre hovedpersonen til seriemorder. Ligeså kunne man i 80’erne opleve anti-okkulte organisationer som BADD (Bothered About Dungeons and Dragons) samt mord og selvmord, der blev tilskrevet spillets indflydelse på unge sind. Det ledte til at dets skabere måtte fjerne de monstre fra regelbøgerne, der bar navnene ”djævel” eller ”dæmon”.

Selvom paranoiaen kan synes absurd den dag i dag, så opstod den, som det gør så ofte sker, ud af en frygt for de ukendte. D&D var et nyt fænomen, en ny måde at være sammen på og ikke mindst en ny måde at fortælle en historie på. D&D er nemlig i sin grundform en historiefortælling, hvor en gruppe af spillere igennem flere spilgange udvikler et sammenhængende narrativ.

Det fungerer således at tovholderen på spillet, også kaldet spillederen eller Gamemasteren (GM), skaber sin egen verden, komplet med kontinenter, lande og politik. Spillerne skaber dernæst karakterer, der skal interagere med denne verden. Det foregår sådan at GM præsenterer nogle mulige eventyr de kan drage ud på, og spillerne vælger hvad de har lyst til at forfølge. Måske skal de redde en landsby fra en drage, eller opdager en forræder i den siddende regering i landets hovedstad. Hvis spillerne vælge at gå i kamp og dræber dragen, så foregår det typisk ved brug af en plade og små figurer, og har derfor en mere brætspilslignende struktur. Skal de navigere i et politisk magtspil, så er det derimod en historiefortællende struktur, der er i højsædet. Det er denne del af spillet, der er særligt interessant, for den er nemlig helt anderledes end andre fortælleformer.

Terninger og figurer

I D&D spiller man med en masse forskellige slags terninger, hvoraf den mest brugte er en tyvesidet terning.

Det særlige ved det historiefortællende aspekt er, at hverken GM eller spillerne har mulighed for at planlægge begivenhederne på forhånd. GM har som regel et plot, som vedkommende prøver at lede spillerne henimod, men de har til enhver tid lov til at sige: ”Jeg tror, jeg prøver at gå den anden vej i stedet”, og historien er nødt til at følge med dem. Derfor er det umuligt på forhånd at sammensætte et komplet narrativ, da det potentielt kan bevæge sig i alle retninger. De store helte dræbte ikke dragen, for de ville hellere drikke et krus øl på den lokale kro. Nu er den lille landsby brændt ned til grunden.

Monster Manual 3rd edition. Udgivet ved Wizards of the Coast, Inc. i 2000. Her kan man få overblik over spillets mange forskellige monstre. Der er sidenhen kommet flere udgaver til, men det forskelligt hvad folk foretrækker.

Ligesom i fantasylitteraturen har vi at gøre med episke fortællinger om helte, drager og ondskab, men det er med en langt mere løs struktur. I D&D findes der ikke nogen forfatter. Der er ikke én stemme, der har haft en intention med romanen, teaterstykket eller filmen. I dets sted har vi at gøre med en kollektiv historiefortælling. Det er ligesom at lave en vandrehistorie eller improvisationsteater, der foregår over en længere periode, nogle gange flere år, hvorigennem de samme karakterer udvikler deres evner og personlighed.
Siden der ikke er en forfatter, bliver der rykket på grænserne mellem, hvem der har skabt noget, og hvem der modtager det skabte. Forfatter og læser smelter sammen, så handlingsforløbet bliver oplevet i præcis samme øjeblik, det bliver til. Det betyder også, at der ikke er nogen redigeringsproces, hvilket i mange tilfælde resulterer i nogle højst usædvanlige fantasyfortællinger!

"Player's Handbook" 3rd edition

Player’s Handbook 3rd edition. Udgivet ved Wizards of the Coast ,Inc. i 2000. Håndbogen er en spillers bedste ven. Heri er alt hvad man har brug for at vide om racer, klasser og magier. Ligesom Monster Manual findes den også i flere udgaver.

D&D og fantasylitteraturen er spændende fænomener at holde op over for hinanden, for selvom spillet har taget den episke fantasy ud af bogens struktur, er det stadig umuligt at se på spillet afskåret fra bøgerne. D&D trækker nemlig inspiration fra rigtig mange fantasyuniverser. Især Tolkiens univers spiller en stor rolle, sammen med de mange mytologier og folklores, der i sin tid også inspirerede ham (Læs vores blogindlæg ”Tolkien, sagaer og ’originalitet’”). Elvere og hobbitter står side om side med nordiske, græske og romerske guder. Er man uheldig kan man sågar ende i The Nine Hells, en helvedesdimension med referencer til Dantes helvede, hvor man blandt andre kan støde på Goethes Mephistopheles. Der er et virvar af intertekstuelle referencer, der gør D&D til et regulært Frankensteins monster. Et monster, som fantasylitteraturen har spillet en afgørende rolle i skabelsen af. Begge kan de udforske nye folkefærd, fremmede lande og magiske genstande, men D&D bidrager med en dynamisk fortælleform, der kan give os et nyt blik på, hvad det vil sige skabe en historie.

Vi håber at I har nydt at læse med om Dungeons and Dragons, og måske har fået lyst til selv at støve den gamle regelbog af og finde terningerne frem af gemmerne. Hvis du ikke før har prøvet spillet, så kan vi på forlaget helt klart anbefale det. Selvom vi elsker bøger, så elsker vi også at opleve genren i andre former!

Forsidebillede til D&D regelbog

Forsidebillede til Dungeons and Dragons Regelbog, udgivet ved TSR, Inc. i 1991. Omslag af Terry Easley.

Dagens blogindlæg er ikke det sidste vi har set til rollespil, for det er et tema vi har planer om at besøge løbende de næste par måneder. Vi håber at I vil læse med, når vi udforsker de forskellige former for rollespil, og hvad de har at byde på!

Er du blevet inspireret til at undersøge hvad Dungeons and Dragons mon er for noget? For at få et indblik i mekanikkerne og universerne, kan du tage et kig på ”Critical Role”. Her kan du være vidne til et spil D&D, spillet af professionelle voice-actors, der er tilgængeligt både som video og podcast.
Mangler du en gruppe at spille i, så besøg Pen And Paper Danmark på Facebook.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Fantasyfortællinger i brætspil - Ulven og Uglen - 27. september 2018

    […] Dragons (D&D), og hvordan et sådant spil bliver et nyt medie til historiefortælling (læs: Dungeons and Dragons: Moderne mundtlig historiefortælling). Når man tager historien ud af sin skrevne form, så sker der noget interessant med måden vi […]

Skriv et svar