Politisk fantasy

Er fantasy en seriøs genre, der er i stand til at problematisere samfundsrelevante emner? Eller er fantasy snarere en eskapistisk genre, der ikke har nogen forbindelse til vores hverdag, fordi historierne ofte foregår i en anden verden? Denne diskussion går helt tilbage til fantasygenrens begyndelse, og den er stadig aktuel i dag. Hos Ulven og Uglen mener vi selvfølgelig, at fantasy godt kan være lige så politisk som alle mulige andre genrer – den er det bare på sin egen måde. Dette blogindlæg skal netop handle om nogle af de mange fantasyværker, der får os til at stille spørgsmålstegn ved indretningen af vores eget samfund.

I sit essay ”On Fairy-Stories” fortæller J.R.R. Tolkien, at fantasy (eller alfehistorier, som han kalder det) ikke er en genre, der er verdensfjern, da fantasyhistorier altid bygger på fundamentale ting fra virkelighedens verden. Selvom disse fundamentale ting – såsom kønsroller og religion – bliver sat ind i en ny og magisk setting, betyder det ikke, at tingene af denne grund mister deres betydning. I stedet medfører det nye og magiske perspektiv, at vi formår at se på vores verden med friske øjne.

Ondvinter er den første bog i Anders Björkelids serie Fortællingen om blodet. Bogen blev udgivet af Ulven og Uglen i 2016.

Ondvinter er den første bog i Anders Björkelids serie Fortællingen om blodet. Bogen blev udgivet af Ulven og Uglen i 2016, og den problematiserer bl.a. kønsroller.

Dette er bl.a. noget vi ser i Anders Björkelids fantasyserie Fortællingen om blodet. Serien handler om tvillingeparret Wulf og Sunia, der bor sammen med deres far på en gård. En dag begynder en isnende kulde at hærge familiens landsby, og den trænger langsomt ind i indbyggernes hjerter og forandrer dem. Galgemænd og Vinterkongens hunde begynder også at jagte Wulf og Sunia, og søskendeparret opdager derfor, at de ikke er helt almindelige mennesker, men snarere en del af et gammelt folk, der bærer på Blodet.

Fortællingen om blodet formår bl.a. at stille spørgsmålstegn ved de traditionelle kønsroller, der til tider stadig præger vores samfund. Da tvillingerne skal kæmpe mod vinterens onde skabninger, er det pigen Sunia, der viser sig at være god til at svinge et sværd. Hun er fysisk stærk og bruger ofte sine kampfærdigheder til at beskytte både sig selv og sin bror. Wulfs styrke viser sig derimod at være psykisk frem for fysisk, da det er ham, der er god med ord og husker at tænke før han taler og handler.

Her bliver de traditionelle kønsnormer altså vendt om, og det er netop fortællingens fantasysetting, der danner grundlag for dette. Det er nemlig den overnaturlige kulde og dens væsner, der presser Sunia og Wulf ud i en situation, hvor de er nødt til at kæmpe for deres overlevelse på hver deres måde: gennem en fysisk eller en indre styrke. Når man i Fortællingen om blodet er vidne til, hvor naturligt det er for en pige at slås og for en dreng at være tænksom, kan det få læseren til at overveje, hvorfor traditionelle kønsroller stadig kan spille en rolle i virkelighedens verden.

The Fifth Season er den første bog I N.K. Jemisins trilogi The Broken Earth. Bogen blev udgivet af Orbit i 2015, og den problematiserer bl.a. racisme.

The Fifth Season er den første bog i N.K. Jemisins The Broken Earth-trilogi. Bogen blev udgivet af Orbit i 2015, og den problematiserer bl.a. racisme.

Et andet eksempel er N.K. Jemisins fantasytrilogi The Broken Earth, der foregår i en ustabil verden plaget af konstant seismisk aktivitet, som b.la. medfører mange jordskælv og vulkanudbrud. Denne verden er beboet af almindelige mennesker, der forsøger at overleve under de problematiske vilkår, men også af ”orogenes”, som er mennesker, der kan manipulere jordens seismiske aktivitet og f.eks. afværge naturkatastrofer.

I denne fantasyserie er det bl.a. racisme, der bliver problematiseret. For selvom ”orogenes” er i stand til at hjælpe de almindelige mennesker med at overleve, bliver de ikke behandlet godt af samfundet. Folk er bange for dem, og de fleste ”orogenes” bliver derfor slået ihjel, når deres evner bliver opdaget. Deres eneste mulighed for at blive tolereret, er på et særligt institut, der kontrollerer alt, hvad de gør.

I The Broken Earth-trilogien ser vi altså et tydeligt eksempel på et samfund, der diskriminerer nogle mennesker, fordi de er anderledes. Det er her også historiens fantasysetting, der fremprovokerer problematikken, da det netop er deres overnaturlige evner, der adskiller ”orogenes” fra almindelige mennesker. Når man som læser tænker, at det er uretfærdigt og forkert, at de her ”orogenes” bliver behandlet som de gør, kan det give læseren et frisk syn på, at det er lige så forkert, at der findes racisme i vores egen verden.

Andre eksempler på politisk fantasy kunne være Pernille L. Stenbys Inkarnation, der udkom hos Ulven og Uglen i august og indeholder LGBTQ-elementer. Det kunne også være Helge Kastrups Under, som bl.a. behandler flygtningekrisen. Eller det kunne være Phillip Pullmans Det gyldne kompas, der indeholder religionskritik. Disse værker viser alle, at fantasylitteratur kan være politisk på sin helt egen måde og behandle emner, der er relevante for vores hverdag.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Ingen kommentarer

Skriv et svar