Ind i det ukendte: Fantasy og vores verden

Vi har ofte her på bloggen sagt, at fantasy handler om vores verden, selvom den foregår i helt andre universer. Det skyldes, at selvom universet er anderledes og måske befolkes af andre væsener end mennesker, så tager forfatterne stadig problemstillinger fra den virkelige verden med sig, når de sætter sig ned og skriver. Det er en af de ting, som gør fantasy helt fantastisk – og det er også en af de ting, som gør, at det er trist, at genren indimellem anses for at være for børn. Vi mener jo, at fantasy har meget at byde på for den voksne læser. Det vil vi gerne vise i dagens blogindlæg, hvor vi har interviewet fire af vores nye forfattere fra novelleantologien Ind i det ukendte, som udkommer her til januar. Novelleantologiens overordnede tema er at blive voksen og novellerne omhandler derfor en tid, hvor hovedpersonerne gennemgår en udvikling, der medfører, at de skal forsøge at træde ind i de voksnes rækker og dermed tage mere ansvar. Forfatterne Mathilde N. Rybka, Gudrun Østergaard, Sørine Amanda Nielsen og Mia Louw Håkonsen fortæller i det følgende interview blandt andet om, hvordan de har brugt novellesamlingens overordnede tema til at sige noget om vores virkelige verden.


Ind i det ukendte
Når kulturer mødes
Novelleantologien hedder Ind i det ukendte, og derfor virker det naturligt som det første at spørge om, hvordan man bevæger sig ind i det ukendte i novellerne. Sørine, som har skrevet novellen Det nye kapitel svarer: ”Det ukendte i min novelle består både af en fysisk rejse fra by til skov – og omvendt – men også i erkendelsen af, at verden er større end forventet, og der er meget, man endnu ikke kender til.” Netop mødet med det, som man ikke kender til, er centralt i Sørines novelle. ”Min novelle blev skrevet med en plan om at vende op og ned på det klassiske fantasy-eventyr. Jeg vidste fra starten, at jeg ville inkludere eventyrlige væsner og lande, og mit første indfald lænede sig op ad den traditionelle hjem-ude-hjem-formel: at lade protagonisten rejse ud i verden, møde væsner som blev anset som fjender, opdage nye sandheder og udvide sin horisont, og derefter rejse hjem med en viden om, at verden ikke er sort/hvid. Men hurtigt fandt jeg ud af, at det var mere spændende at vælge et andet perspektiv og i stedet lade protagonisten være den minoritet, der skaber et nyt verdenssyn ved mødet med mennesket.” For at vise dette møde mellem to kulturer har Sørine valgt at have to hovedpersoner, som skal forsøge at mødes og samarbejde på trods af deres forskelle. Dette, mener hun, passer godt til novelleantologiens overordnede tema om at vokse op: ”En del af at vokse op er netop at gøre sine egne erfaringer og mærke verden på egen hånd og derigennem få udvidet sit perspektiv: at få mødt nye væsner gennem dialog i stedet for slåskampe.”

Det vi glemmer at se
Gudrun, som har skrevet novellen Den der ser mørket, fortæller hvordan man bevæger sig ind i det ukendte i hendes novelle: ”Leo bor i Kuppelbyen alene med sin mor efter deres far for mange år siden er flyttet og hendes storebror Sirius for kort tid siden er flyttet hjemmefra. Hun føler sig derfor lidt forladt hjemme. Hun står på kanten af barndommen og ser ind i voksentilstanden som rummer det ukendte og også skræmmende. Hun får en bevidsthed om, at det verdensbillede, de voksne har givet hende, ikke er hele sandheden – samtidig overmandes hun af mystiske anfald med rystelser, når hun konfronteres med det ukendte uden for kuppelbyen.” Det store spørgsmål er så, hvordan Gudrun bruger novellens fantasyelementer til at fortælle noget om vores hverdag. Her fortæller hun, at hendes novelle ligger i feltet mellem science fiction, fantasy og socialrealisme. Hun forklarer hvad det skyldes: ”Min novelle handler om, hvordan vi vælger at fortrænge det faktum, at vi har en opdeling mellem de privilegerede beskyttede og dem, der lever udenfor uden beskyttelse og er overladt til det grumme”.

Mathilde fortæller også om, hvordan man bevæger sig ind i det ukendte i hendes novelle Tvillingeporten: ”Der er en fysisk handling, men også et symbolsk element i takt med, at hovedpersonen, Katrine, træder ind i et område, hvor hendes træning kan hjælpe, men egentlig ikke fortæller hende, hvad der venter.” Det er en meget luftig beskrivelse af handlingen, men hun vil hellere uddybe det overordnede tema: ”Novellen handler om en helt bestemt gruppe mennesker, som vi også har i vores verden. På engelsk falder denne gruppe under udtrykket ‘unsung heroes’. Jeg synes, det er et smukt og præcist udtryk. Denne gruppe mennesker hører vi ikke om. Det er dem, der gør en forskel uden anden grund end at det er det rigtige at gøre. Denne gruppe mennesker fortjener en hyldest, selvom vi ikke ved, hvem de er. Det er dem, der hjælper andre uden at få noget for det. Vi ser dem nogle gange dukke op i nyhederne og på de sociale medier, fordi andre fortæller deres historier.”

Både Gudrun og Mathildes noveller handler altså om noget, som vi glemmer at se i vores egen verden. For Mathilde handler det om at hylde en bestemt slags mennesker, som vælger at gøre det rigtige, også selvom der ikke er en umiddelbar belønning ved det, nærmere tværtimod – og det kan nemt sættes i forbindelse med Gudruns opmærksomhed på social uretfærdighed. For nogle gange er man nødt til at åbne øjnene for de uretfærdigheder, der finder sted, og risikere sin egen behagelighed for at gøre det rigtige og hjælpe dem, som ikke nødvendigvis har mulighed for at hjælpe sig selv.

Debatten om køn
Vi startede med at bede Mia, som har skrevet novellen Sjæl på flaske, om at beskrive hovedpersonen i hendes novelle: ”Hovedpersonen i min novelle er Sas, en udød dødemaner, hvis mest væsentlige karaktertræk i min optik er kønsneutralitet. Sas ser ikke sig selv som et bestemt køn, og det var udfordrende og sjovt at skrive.” Mia har en klar forestilling om, hvad andre vil mene, at hendes novelle siger om den virkelige verden: ”Mange vil nok lægge vægt på, at jeg arbejder med en kønsneutral hovedperson. Det er ikke en bevidst kommentar på den kønsdebat, der kører for tiden, men blot noget, der naturligt kom frem, da jeg arbejdede på min hovedperson. Men det siger jo stadig noget om vores verden, for min erfaring i den retning kommer jo herfra. Derudover siger den noget om samfundsstrukturer – mest sat lidt på spidsen – og om at blive tvunget i den retning, ens forældre ønsker.” Forholdet mellem forældre og børn i hendes privatliv, havde faktisk en stor indflydelse på, at hun overhovedet skrev novellen: ”Jeg havde faktisk ikke regnet med, at jeg skulle skrive den her novelle. Jeg hørte om konkurrencen i maj, og på det tidspunkt var min datter to måneder gammel, og jeg havde på ingen måde tid eller overskud til at skrive. Men med under en måned til deadlinen fik jeg en ide, jeg ikke kunne slippe, og jeg var i høj grad blevet inspireret af mit nye liv som mor, hvor jeg på meget nært hold skal se et lille menneske blive voksent.” Hun giver desuden en anden inspirationskilde til novellen: ”Hvis man kender til Dungeons and Dragons, kan man kigge efter de små hints, jeg har lagt ind for at vise Sas’ alignment”.

Tak til Mathilde, Gudrun, Sørine og Mia fordi de ville give deres bud på, hvordan deres noveller fra Ind i det ukendte siger noget om den virkelige verden. De fire sidste novelleforfattere får taletid om nogle uger, når de fortæller om, hvordan deres noveller handler om at vokse op.

Hvis du synes, at det var interessant at læse om, hvordan fantasy kan handle om vores virkelige verden, kan vi også anbefale vores tidligere blogindlæg om politisk fantasy og om, hvordan racisme kan blive behandlet i fantasy, og hvis du vil læse mere om Ind i det ukendte kan du gøre det her.

Tags: , , , , ,

Ingen kommentarer

Skriv et svar