Redaktionspraktikant til efteråret 2019

Som redaktionspraktikant hos Ulven og Uglen kommer du til at prøve kræfter med den samme slags opgaver som redaktørerne sidder med. Det at vi er et lille forlag, betyder at du som praktikant hos os får du ansvar og mulighed for at arbejde med mange forskellige ting ligesom vi taget dig med ind over de fleste beslutningsprocesser, så du får et godt indblik i hvordan et forlag fungerer. Du vil bl.a. komme til at arbejde med vurdering af indsendte manuskripter, redigering af antagne manuskripter, forfatterkontakt, blog og sociale medier samt planlægning af messedeltagelse og afholdelse af arrangementer såsom udgivelsesreceptioner.

Hvis du er mere interesseret i marketing, så søger vi i øjeblikket også en marketingspraktikant til efteråret 2019 og en finanspraktikant til vinteren 2019-2020.

Vi kan desværre ikke tilbyde løn.

Vi forventer at du
- kan lide fantasy eller er nysgerrig på genren
- er i gang med en uddannelse inden for sprog, kommunikation eller litteratur
- er god til at arbejde selvstændigt
- har styr på det danske sprog.

Vi kan tilbyde
- en arbejdsuge på 21-37 timer (vi planlægger selvfølgelig udenom eventuel undervisning)
- indflydelse
- alsidigt redaktionsarbejde
- mulighed for at arbejde hjemme nogle dage.

Forløb
Vi regner med at praktikperioden forløber 2. september-20. december 2019, men andet kan aftales.

Kontakt
Send din ansøgning til line@ulvenoguglen.dk. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at sende en mail eller til at ringe til os på 25 94 44 27.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 1. maj 2019. Der afholdes samtaler 6.-10. maj, og senest den 15. maj får alle ansøgere endelig besked om hvorvidt de har fået stillingen eller ej.

Vi glæder os til at høre fra dig!