Mellem magi og realisme – fantastisk fiktion

I denne uge har jeg fået lov til at fortælle om en af mine yndlingsgenrer: fantastisk fiktion. Jeg anbefaler samtidig tre gode bøger indenfor genren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi på Ulven og Uglen er virkelig glade for magi. Det er det bærende element i den genre, som alle vores bøger hører til: fantasy. I fantasy stilles der oftest ikke spørgsmål ved magien – den er der bare. Som en naturlig del af verden. I den fantastiske fiktion er det dog netop spørgsmålet, som er bærende. Karaktererne står overfor en tilsyneladende overnaturlig hændelse, og skal så spørge sig selv, om der virkelig er magi i verden, eller om de har misforstået noget.

De tre bøgerLitteraturforskeren Tzvetan Todorov er den vigtigste teoretiker indenfor genren. Han skriver, at de fantastiske fortællinger oftest præsenterer en verden, som virker helt normal. I denne verden sker der så pludselig noget, som ikke kan forklares af den realistiske verdens love. Hvis denne hændelse blot accepteres som værende magisk, så går vi over i en genre, som hedder magisk realisme (det er der tidligere blevet skrevet om på bloggen) – men hvis læseren, og oftest også karakteren, derimod vakler mellem en magisk og en realistisk forståelse af romanens handling, så er vi ude i fantastisk fiktion. Læseren og karakteren bliver altså sat i et dilemma og må igennem handlingen forsøge at beslutte sig for én af to mulige forståelser: Enten har den magiske hændelse slet ikke fundet sted, men var blot sansebedrag. Det betyder, at verden forbliver den samme. Eller også har hændelsen virkelig fundet sted. Det betyder, at verden styres af love, som er ukendte.

Fantastisk fiktion er efter min mening fantastisk, fordi den virkelig engagerer sin læser. Den kræver, at man er opmærksom på romanens ledetråde og forsøger at regne ud, hvilken løsning der er den rigtige. Tit kommer der ikke engang en løsning til sidst, og så forbliver det op til læseren: Tror du på magi eller ej?

Hvis genren lyder som noget for dig, er der her tre anbefalinger af bøger, som godt nok ikke er traditionel fantasy, men som alligevel vil give dig masser af magi:

Glemt magi og gamle myter: The Icarus Girl af Helen Oyeyemi

The Icarus GirlThe Icarus Girl af Helen Oyeyemi er en uhyggelig fortælling, som handler om, hvorvidt man tør tro på magi. Og om man tør lade være. Romanen præsenterer os først for et almindeligt England, men herefter begynder forfatteren at trække på sit eget ophav, idet gamle nigerianske myter pludselig bliver særdeles nærværende.

Romanen handler om den otteårig pige Jess, som helt uforskyldt får blandet sig ind i mørk magi, da hun holder sommerferie i hendes mors hjemland Nigeria. Her bliver hun venner med pigen TillyTilly, som følger med hende tilbage til England efter ferien. TillyTilly går fra at være Jess’ bedste ven til en ond ånd, der truer med at tage alt fra hende.

Bogen fokuserer på kontrasten mellem børns fantasiverden og umiddelbare tro på magi og voksnes absolutte afvisning af netop det overnaturlige. Skal vi tro på Jess, som siger, at TillyTilly er og magi er virkelig, eller skal vi tro på de voksne, som siger, at TillyTilly blot er en fantasiven?

Tabte ting og underspillet magi: The Keeper of Lost Things af Ruth Hogan

The keeper of lost thingsThe Keeper of Lost Things af Ruth Hogan er en charmerende og sjov fortælling, som samtidig præsterer at behandle store emner som sorg og tab, og hvordan man skal genvinde troen på sig selv og sine drømme.

Laura er assistent for den ældre forfatter Anthony. Da han en dag dør, efterlader han hende sit hus. Der er kun én betingelse: I huset er der et rum fyldt med ting, som han har fundet. Det er nu Lauras opgave at få alle disse genstande tilbage til deres rette ejermænd. Problemet er, at tingene er små og tilsyneladende ubetydelige: en blå knap, en hårnål med blomster eller en tekop. Det virker som en umulig opgave.

The Keeper of Lost Things besidder en helt anden magi, end den vi kender fra fantasy. Den er underspillet, med små armbevægelser, men stadig så utrolig fin. Magien er centreret om pigen Sunshine, som hjælper Laura. Sunshine har downs syndrom, og ingen tager hende helt alvorligt, når hun siger, at de fundne ting fortæller hende historier om, hvordan de blev væk. De tror heller ikke på, at spøgelset i huset er forklaringen på alle de mærkelige ting, der hele tiden sker.

Dystopisk fremtid og farlige hemmeligheder: Galskab gør fri af Thorbjørn Haugaard Eriksen

Galskab gør friDen sidste bog, jeg vil anbefale, er en af Ulven og Uglens egne. Galskab gør fri foregår i Danmark anno 2021, og læseren følger Valentin Storm, som vågner på sin atten års fødselsdag og opdager, at hans familie ikke er hans rigtige familie. Den ellers normale og rationelle unge mand glider ind i en tilstand, hvor han ikke kan kende forskel på virkelighed og fantasi. På vej til skole overfalder han en dreng, som han tror, er en dæmon, og det får Valentin indlagt på psykiatrisk afdeling.

I Galskab gør fri er hverken læseren eller Valentin sikker på, at noget er, hvad det giver sig ud for: hverken den psykiatriske afdeling eller de meget forskellige patienter, der beboer den. Det er en bog med fuld fart på handlingen, og alvorlige konsekvenser ved hvert eneste valg. Den gør det, som jeg holder allermest af ved fantastisk fiktion: Den udfordrer læseren til at tage et valg. Skal man tro på Valentin og dermed tro på, at djævlen eksisterer? – og at Valentin rent faktisk har en pagt med hende? Eller skal man tro på psykiatrien, som kommer med den realistiske forklaring, at Valentin simpelthen er blevet gal?

Det var mine tre anbefalinger. Jeg har desuden en sidste tanke, som jeg vil dele med jer. Fantastisk fiktion præsenterer ofte den realistiske forklaring som den nemmeste at godtage. Læseren følger ubevidst denne logiske vej, indtil fortællingerne ofte tvinger os til at indse, at logikken ikke længere rækker. Genren i sig selv fortæller læseren, at de ting, som umiddelbart virker logiske og selvfølgelige, måske ikke altid er det. Den minder os om, at man derfor altid skal huske at overveje andres syn på verden – også selvom det virker fjernt fra ens eget virkelighedsbillede. Det er da en meget god påmindelse. Jeg håber, at der er nogle af jer, der har fået mod på genren. Den får i hvert fald min varmeste anbefaling.

God læselyst!
- Kimmie

Tags:

Ingen kommentarer

Skriv et svar