Indsend manuskript

Ulven og Uglen søger lige nu romanmanuskripter, og vi vil meget gerne læse dit. Vi udgiver kun bøger i genren fantasy, og vi sigter mod en voksen læsergruppe. Hvis du har skrevet noget andet end fantasy, skal du derfor ikke sende det ind til os. Hvis du er i tvivl, så send os gerne en mail med en synopsis eller en idebeskrivelse, eller læs vores genrebeskrivelse.

Vi modtager manuskripter både digitalt og som print. Når du sender et manuskript til os, er det vigtigt at du sørger for en læsevenlig opsætning. Dette gør det lettere for os at fokusere på din tekst og giver dermed dig den bedste mulighed for at få en fair vurdering. En læsevenlig opsætning indbefatter:
- skriftstørrelse 12 i Times New Roman (eller noget der ligner)
- halvanden linjeafstand
- minimum 3 cm margin i begge sider samt i top og bund.
Denne opsætning er særligt vigtig hvis du sender dit manuskript til os som print.

Medsend derudover en synopsis hvor du kort opsummerer bogens handlingsforløb. En synopsis fylder typisk 1-3 sider. Husk også at få slutningen med. 

Yderligere er det vigtigt at du selv eller en anden læser det igennem for stave-, slå- og grammatikfejl samt plothuller, inden du sender dit manuskript til os. Det gør vores arbejde lettere, og vi kommer på den måde hurtigere gennem de indsendte manuskripter, så du kan få et svar.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ulven og Uglen