Alexandra Vinther

alexandra-vinther-foto

Fortællinger, og især de fantastiske af slagsen, er bare det bedste i verden – det kan man da godt mene, selvom man er historiker. Især når man elsker ord og bøger. Og fantasy låner jo også fra historien, ikke?

Okay – nu lyder det, som om jeg er kravlet ud under støvede pergamenter. Helt så slemt er det ikke. Godt nok har jeg en bachelor i historie og stor interesse for alt historisk – fra gravhøje til jagerfly – men en ældre interesse er tegning og ord.

Ifølge mine forældre har jeg tegnet, siden jeg kunne holde på en blyant og det gør jeg endnu. Er endda uddannet kunstmaler.

Fortællinger har jeg elsket lige så længe. Lyttede med stive ører, når der blev læst op hjemme og i fritidsordningen, og kastede mig over bøgerne, så snart jeg selv kunne læse.

Så her er jeg. Klar til at læse manuskripter og alt andet forefaldende forlagsarbejde.

Hvad er så det bedste ved fantasy? Tegneren i mig elsker væsnerne og verdnerne – maler dem frem for mit indre øje. Som læser elsker jeg de gode historier, at møde spændende personer og måden de fantastiske fortællinger giver perspektiver på vores verden.