Afra Yüksel

20190401_110820Afra har en bachelor i Spansk og Spanskamerikanske studier. Nu er hun i gang med en kandidat i Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet Odense. Hendes læselyst og kærlighed til litteratur har været en af grundene til at hun skiftede retning til Litteraturvidenskab. Hun startede for alvor med frilæsning da hun var teenager, og det har varet indtil nu – og det vil helt sikkert vare ved. Hun er glad for al slags litteratur, så længe det suger hende ind i bogens verden. På Forlaget Ulven og Uglen skal hun primært læse manuskripter og arbejde med markedsføring, bl.a. skal hun stå for Facebook og Instagram.